Henrik Madsen fra Skanderborg.  En 45-årig motionsløber med kone, tre børn og fuldtidsarbejde, benyttede tragtfilosofien til at komme under de magiske 3 timer på marathon.

Faktisk var Henrik i stand til at forbedre sin PR med 7 minutter fra 3:06:42 til 2:59:38 ved HCA Marathon i Odense 2015.

Som du måske allerede ved, er tragtfilosofien min favoritmåde at planlægge løbetræningen ud fra.

Du får at se Henrik´s fulde løbedagbog for de sidste 16 uger op til marathonløbet. Her viser han dig, hvordan han nåede sit drømmemål.

Derudover får du nogle af de tanker Henrik gjorde sig igennem forløbet.

Er du en travl familiefar eller mor, der stadigvæk har ambitioner med dit løb. Så vil du helt sikkert kunne få en masse inspiration ud af at læse med videre.

Det kan jo være, at du går med nogle af de samme tanker og problemstillinger som Henrik havde undervejs i forløbet.

Kan du som helt almindelig motionsløber eller supermotionist lære noget som helst af et 2:03:06 eliteprogram til marathon?

Måske har du hørt, at du aldrig nogensinde må kopiere et træningsprogram fra en eliteløber.

Dette udsagn er jeg naturligvis helt enig i.

Det er trods alt de færreste motionsløbere, der er i live efter en træningsuge på over 250km!

Men du kan lære noget af at analysere et eliteprogram.

Faktisk er min påstand, at alle løbere kan lære en masse om helt grundlæggende træningsprincipper ved at studere træningsprogrammer fra nogle af de bedste løbere i Verden.

I 2011 løb den kenyanske marathonløber Moses Mosop 2:03:06 – som på daværende tidspunkt var den næsthurtigste marathontid i Verden.

Hans træningsprogram for de sidste 3½ måned op til Boston marathon, kan du se nederst i dette blogindlæg.

Af ren nysgerrighed kan du naturligvis læse programmet og lade dig imponere eller inspirere.

Men jeg vil vise dig, at de principper der ligger bag eliteprogrammet, er dit virkelige take-away.

Eller sagt på en anden måde;

Du skal ikke kopiere træningsprogrammer fra eliteløbere, men principperne bag.

Skal du ud at løbe marathon og har du spørgsmål til, hvordan du kommer bedst og hurtigst igennem de 42.195km?

Kan du svare "ja" til disse ting, har jeg samlet svarene på 7 af de oftest stillede spørgsmål op til et marathon.

Fælles for disse svar er, at de er baseret på en blanding af akademisk viden samt 17 års erfaring som løber og træner.

Alle marathon tips bliver præsenteret på en let forståelig og ”lav-praktisk” måde.

Du kan således uden problemer benytte de svar og råd som du synes passer godt ind i din situation.

Hvis du har flere presserende spørgsmål inden marathonløbet, er du meget velkommen til at lægge en kommentar under indllægget.

Jeg besvarer alle spørgsmål.

Halvmarathondistancen er over de sidste 2-3 år blevet den foretrukne løbedistance for mange motionsløbere.

Distancen kræver en vis træningsmængde.

Men tiden der skal afsættes til træning er noget mindre og ressourcekrævende end f.eks. træningen op til et marathon.

Dette gør distancen overkommelig for de fleste danskere.

Der findes utallige halvmarathon træningstips rundt omkring på nettet.

Her på rekordjagt.dk finder du også flere blogindlæg om halvmarathon træning.

Derimod har der været markant mindre fokus på mængde og strategi for væskeindtag på et halvmarathon

Et nyere videnskabeligt studie fra 2013 af en Canadisk forskergruppe 

Lyder det her velkendt?

Du har løbet i et stykke tid, og har trænet seriøst frem mod et mål.

Du står på startstregen og føler dig klar til at levere dit livs bedste løbepræstation.

Intet må gå galt. Intet kan gå galt!

Men under løbet finder du pludseligt ud af, at dit mål som du har kæmpet så hårdt for, forsvinder længere og længere væk.

Benene føles som bly, hjertet sidder langt oppe i halsen og allerede før du “kravler” over målstregen, tænker du;

“Hvorfor f****n kan jeg bare ikke løbe hurtigere?”

I denne detaljerede guide forsøger jeg at besvare dette spørgsmål.

Og ikke nok med det, så får du konkrete løsningsforslag til, hvad du kan gøre anderledes i fremtiden.

Èn af de vigtigste ingredienser i ethvert succesfuldt løbeprogram er evnen til at lave en progression i programmet.

Progression er således et træningsprincip, hvorpå al succesfuld løbetræning beror.

Uanset hvilket løbeprogram du end måtte følge, er progression således “et must.”

Men hvad er progression og hvordan kan du selv lave din egen progression? 

Når du har læst dette indlæg er det mit håb, at du bliver en sand “progressionsmester. ”

Det bliver naturligt for dig at tænke progression i dine løbeprogrammer, førend du tænker specifikke træningsmetoder.

Marathonløb er en ekstremt populær folkesport over hele Verden. 

Gennem de sidste mange år, har millioner af mennesker forsøgt sig på marathon distancen. 

Det største ønske for alle disse løbere er at få en rigtig fed løbeoplevelse, og måske sætte en ny personlig rekord.

Alle marathonløbere spørger derfor sig selv,

“Hvad skal jeg gøre for at holde en god jævn hastighed over samtlige 42.195 km.”

For at vide hvilke tiltag, der skal gøres for at undgå træthed under et marathonløb, må vi kende de mekanismer, der gør, at vi bliver trætte.

De to gængse råd indtil nu har været; 

•  At drikke godt med væske undervejs
• At få energi nok til hjerne og muskler

Et nyt videnskabeligt studie fra 2013 viser, at vi måske må revurdere hele vores tankegang omkring træthed og marathon.