Marathon under 2 timer – hvornår sker det?

More...

De tre metoder til estimering af marathontider

Der findes tre metoder, hvorpå vi kan estimere hvorvidt og hvornår vi muligvis vil opleve det første marathon under 2 timer.

Normalt vil det mest optimale være at bruge en kombination af alle tre metoder, fordi det giver os det mest komplette billede.

De tre metoder er;

• Statistiske data fra udviklingen af marathonrekorden. Disse data bruges normalt til at estimere hvornår verdensrekorden vil falde under 2 timer. Men fortæller intet om, hvorvidt det overhovedet er fysiologisk muligt at løbe under 2 timer
• Fysiologiske data. Disse data bruges normalt til at bekræfte eller afkræfte (af forskere), hvorvidt det er fysiologisk muligt for mennesket at løbe under 2 timer. Men fortæller naturligvis intet om, hvornår en sub 2 timer tid i givetfald vil blive løbet
• Forudsigelse efter præstationer på kortere distancer. En mere praktisk tilgang hvor data og rekordudviklinger på andre distancer (typisk kortere distancer) analyseres og forudsiges i forhold til rekorder på marathondistancen. F.eks. hvilke tider kræves på 10km og halvmarathon for at løbe et marathon under 2 timer

I dette indlæg vil jeg kigge på alle tre metoder og komme med min konklusion!

Kan det overhovedet lade sig gøre at løbe et marathon under 2 timer?

Det første spørgsmål, vi bør stille, er naturligvis, om det rent fysiologisk kan lade sig gøre at løbe et marathon under 2 timer?

Det burde egentligt være en relativ enkel sag, fordi vi “blot” skal analysere på de tre testbare parametre har en betydning for vores præstationsevne i et marathonløb.

De 3 testbare faktorer der afgør præstationsevnen

• VO2max (vores kondital)
• Løbeøkonomi
• Evnen til at arbejde ved en så høj procentdel af VO2max som muligt over et helt marathon.

Ved at inkludere absolutte elitetal på disse tre parametre, kan vi få en god fornemmelse af, hvorvidt et “super” menneske kan løbe under 2 timer.

Vi ved, at de bedste VO2max værdier på løbere ligger omkring 80-85 ml ilt pr. kg kropsvægt pr. min – der er dog fundet værdier op mod 90, men de er meget sjældne.

Vi ved også, at de bedste værdier på løbeøkonomien ligger nede omkring 180-190 ml ilt pr. kg kropsvægt pr. km.

Og endeligt ved vi, at rigtigt gode marathonløbere kan holde cirka 85 % af deres VO2max over distancen.

En marathontid på 1:59:59 svarer til en kilometertid på 2:50 min pr. km.

Sådan ser en en sub 2 timer løber ud

Hvis vores superløber har en VO2max på 85 og løber ved 85 % af VO2max over et marathon, så vil vores løber kunne løbe med en iltoptagelse på 72,2 ml ilt pr. kg kropsvægt pr. min over 42.195 km.

Når vi så ved, at det må tage vores løber 2:50 min pr. km, kan vi beregne den løbeøkonomi, der skal til ved at gange de 2:50 (2,83) med 72,2.

Vi får så tallet “204 ml ilt pr kg. kropsvægt pr. km.”

Så jo ud fra de højest målte tal på de tre vigtige parametre VO2max, løbeøkonomi og procentdel af VO2max over et marathon, kan det lade sig gøre at løbe under 2 timer.

Det burde allerede nu kunne lade sig gøre at finde løbere, der opfylder eller kan opfylde disse kriterier med den rette træning.

Så hvorfor ser vi ingen marathontider i nærheden af de 2 timer?

Din løbeøkonomi er ikke statisk!

Jo, der er desværre nogle forbehold, som vi må kende, der gør, at vi ikke “bare” kan tage værdier fra de tre parametre.

Èn af de helt store ubekendte faktorer er, hvad der sker med løbeøkonomien undervejs i marathonløbet.

Det tyder nemlig på, at løbere bliver mere uøkonomiske i løbet af et marathon.

I mit speciale fra 2005 fandt vi en forværring af løbeøkonomien på omkring 5.2 % hos danske elite – og subelite marathonløbere efter et marathonløb.  

Og dét selvom vi havde indregnet en større fedtforbrænding efter marathonløbet i vores tal.

Det kan naturligvis godt være, at absolutte verdensklasseløbere ikke oplever helt samme forværring i løbeøkonomien under et marathonløb.

Derfor bliver din løbeøkonomi dårligere under et marathon

Der findes mange gode bud på, hvorfor der sker en forværring.

Èn af de faktorer, der kan spille ind, er den stigning i kropstemperaturen, der sker i løbet af et marathonløb.

Jo mere energi kroppen skal bruge på at nedkøle kroppen, jo dårlige vil det være for løbeøkonomien.

Det er også én af grundene til, at en sub 2 timer tid må ske under optimale temperaturforhold.

Sandsynligvis også af en relativ let løber. Små løbere producerer nemlig ikke så meget varme for en given hastighed i forhold til tungere løbere.

En anden begrænsende faktor kan være den stadig større fedtforbrænding, der forekommer undervejs i et marathonløb.

Udover at det koster mere ilt at forbrænde fedt i forhold til kulhydrat, falder energiproduktionen pr. tidsenhed, når vi bruger fedt som brændstof.

Da det kræver hastigheder på over 20km/t at løbe under 2 timer på et marathon, får absolutte topløbere et problem med at producere energi hurtigt nok til slut i et marathonløb.

Her vil en større andel af deres energiproduktion komme fra fedt.

Og når det sker, må tempoet selvsagt blive sat ned!

Hvornår vil sub 2 timer grænsen blive brudt?!

Ved at se på den historiske udvikling af verdensrekorden, kan vi lave et kvalificeret estimat på, hvornår 2 timers grænsen bliver brudt.

Den første verdensrekord blev registreret i 1908 og lød på 2:55:18.

Det betyder, at rekorden er forbedret med 52 min og 21 sekunder på 107 år svarende til en forbedring på godt 30 % over 100 år.

Vi kan naturligvis ikke forvente en yderligere 30 % forbedring af verdensrekorden over de næste 100 år!

På den nedenstående infografik som er lavet af Jens Jakob Andersen fra iløbesko.dk kan du se en grafisk fremstilling af verdensrekordudviklingen (klik for at forstørre).

Bemærk venligst at grafikken er lavet FØR den seneste verdensrekord blev sat.

Udviklingen i Verdensrekorder for mænd og kvinder på marathondistancen. Infografik af Jens Jakob Andersen fra Iløbesko.dk (klik for at forstørre)

Analyse af infografikken

1) Det første afsnit som ligger i den spæde start, hvor verdensrekorden inden for 1 år blev forbedret med knap 13 minutter svarende til godt 7,4 % på et enkelt år.

På grafen kan du se denne forbedring som et meget hurtigt fald.

2) Det lange midterste afsnit fra 1909 og helt frem til 1967, hvor verdensrekorden blev forbedret fra 2:42.31 helt ned i 2:09:36 (cirka 33 min). Svarende til godt 20 % eller 0,35 % pr. år.

På grafen ser du noget, der ligner en linær forbedring i verdensrekorden over disse 58 år.

3) Det sidste afsnit går fra 1967 og frem til idag (48 år), hvor du også ser noget, der ligner en linear forbedring – men kraftigt udlignet.

Verdensrekorden er i denne periode blot faldet 6 minutter og 39 sekunder svarende til 5,1 % eller godt 0,1 % pr. år.

Vi kan altså se, at de procentvise forbedringer bliver mindre, jo tættere på 2 timers grænsen vi kommer.

Fra 2:02:57 til en marathontid under 2 timer

For at forbedre verdensrekorden fra 2:02:57 til 1:59:59 kræver det altså en forbedring på 2,4 % yderligere.  

Hvis forbedringen på 0,1 % pr. år holder stand – også i fremtiden, så kan vi regne med, at det tager 24 år fra nu og indtil vi har en løber, der kan løbe under 2 timer på et marathon.

2014 + 24 år = 2038!

Det er ikke så langt fra et estimat af den amerikanske forsker Michael Joyner.

Han mener, at det vil være muligt at løbe under 2 timer i år 2035.

​Læs Michael Joyners artikel her

Vi kan naturligvis ikke vide, om der pludseligt vil være et dyk i marathonrekorden.

Dette har vi set  på kvindernes side. Englænderen Paula Radcliffe´s verdensrekord på 2:15:25 er over 3 minutter bedre end næstebedste kvinde.

I så fald kan en sub 2 timer tid ryge hurtigere end forventet!

Kan verdensrekorder på 10km og halvmarathon forudsige marathonverdensrekorder?

Den sidste metode til estimering af muligheden for at opnå sub 2 timer tider på marathondistancen, er at analysere de bedste tider på distancerne 10 km og halvmarathon.

Dette gøres for at se om disse tider matcher en tid under 2 timer på marathondistancen.

Brugen af prediction tabeller 

Der findes forskellige tabeller i forhold til estimering af præstationsevnen på tværs af distancer, og jeg vil i dette indlæg inkludere data fra fem af disse tabeller.

• Jack Daniels tabel: 10k tid = 26.01. ½ marathontid = 57:10. marathontid = 1:59:46
• McMillan´s formel: 10k tid = 25:34. ½ marathontid = 57:01. marathontid = 1:59:59
• Pete Riegel´s formel: 10k tid = 26:04. ½ marathontid = 57:33. marathontid = 1:59:59
• Cameron´s formel: 10k tid = 25:36. ½ marathontid = 56:27. marathontid = 1:59:59
• Purdy Points: 10k tid = 25:49. ½ marathontid = 57:12. marathontid = 1:59:59

For at få en bedre fornemmelse af præcist, hvor hurtige tiderne på de kortere distancer i virkeligheden er, kan vi sammenligne med de nuværende verdensrekorder på distancerne.

Disse er  58:23 på halvmarathon og 26:44 for 10k (på landevej).

Baneverdensrekorden på 10k er noget hurtigere (26:17).

Der er altså stadigvæk et rigtigt godt stykke ned til verdensrekorder på 10k og ½ marathon.

Specielt når vi tager i betragtning af, at ingen løbere siden 2010 har løbet under 27 minutter på 10km landevej.

På halvmarathondistancen ser det en anelse bedre ud, men også på denne distance kan vi ikke regne med, at rekorderne bare falder år efter år.

Verdensrekorden stammer tilbage fra 2010 og indenfor de tre sidste år er der blot 5 tider under 59 minutter!

Holder disse prediction tabeller i praksis?

Nu kan du naturligvis stille dig selv det spørgsmål.

Er det ikke muligt for en toptrænet marathonløber at præstere bedre end disse “estimeringstabeller.” 

Men ser vi på de nuværende verdensrekorder stemmer disse rekorder faktisk ganske godt overens.

Et eksempel er purdypoints tabellen, der af mange regnes for at være én af de mest præcise på tværs af alle distancer.

En marathontid på 2:02:57 svarer i denne tabel til en ½ marathontid på 58:36 og en 10k tid på 26:26.

Det ser altså ikke ud til, at der er signifikante afvigelser på tværs af de relevante distancer.

Hvor bliver den første tid under 2 timer løbet og af hvilken løber?

Der er ingen tvivl om, at en sub 2 timer tid er forbeholdt nogle ekstremt få individer.

Siden årtusindeskiftet har øst-afrikanere. Primært løbere fra Kenya og Etiopien domineret marathondistancen.

De sidste 5 verdensrekorder er således sat af en løber fra Kenya eller Etiopien.

Der er intet tegn på, at denne dominans vil stoppe.

Derfor vil det være meget sandsynligt, at en løber fra ét af de to lande bliver den første mand på kloden under 2 timer.

Engelske medier spekulerer dog i, at Mo Farah (den olympiske mester på 5km og 10km distancen) har en chance for at komme dem i forkøbet.

Dette tvivler jeg dog stærkt på. For det vil betyde, at sub 2 timer tiden nok skal falde indenfor 5 år!

Hvis sub 2 timer grænsen skal brydes kræver det, udover en løber af den helt rette støbning, en lynhurtig rute.

Ruten bør enten være helt flad eller hælder meget let nedad (indenfor IAAF regulativerne).

Derudover skal ruten have meget få sving og et tempereret klima med temperaturer på mellem 9-13 grader og vindstille.

Lige pt. er Berlin Marathon regnet for den hurtigste rute i Verden, hvilket understreges af, at 6 ud af de sidste 8 Verdensrekorder er sat i Berlin.

Men også ruterne i London og Chicago regnes for at være oplagte PR-ruter.

Den første tid under 2 timer bliver løbet her...

Den første tid under 2 timer på et marathon bliver sat af en lille Kenyaner i år 2038 ved Berlin Marathon!

Nej, det kommer nok ikke til at holde stik. Men det har ikke desto mindre været sjovt at skrive indlægget. Jeg håber også du synes den har været spændende at læse.

NOTE: Dette indlæg er originalt postet 31/07 2014, men revideret 23/01 2016.